SprogNinjas blog

Når man tror, man har styr på sagerne – om sprogets foranderlighedSprog

Posted by Tanja Sandberg Mon, October 30, 2017 10:29:25

Jeg skrev for nylig et lettere harmdirrende indlæg til SprogNinjas blog. Her får I lige en smagsprøve:

”Jeg hører oftere og oftere folk – selv sproginteresserede mennesker – tage en mærkelig, grammatisk fejl i deres mund, fx: Vi har forskellige folk i afdelingen med hver deres speciale. ”Hver deres”? Hvad sker der? Hver er et stedord, der står i ental. Derfor kan det kun sættes sammen med sin/sit.”

Og så var det, at jeg undersøgte sagen, så jeg kunne skrive kilder på og foreslå folk links, hvor de kunne læse mere. Og ved I hvad? Man må nu GODT sige ”de har hver deres speciale”, ”vi har hver vores livret”.

Håndbog i Nudansk skriver således på side 255 (Bemærk i øvrigt, at Håndbog i Nudansk benytter sig af valgfriheden omkring startkomma, så måske vil de, der har lært kryds-og-bolle-komma/grammatisk komma føle, at der mangler nogle kommaer):

”I sætninger hvor subjektet (grundleddet) er et pluralisord (flertalsord), kan man både sige hver sin (sit, sine) og hver deres (vores, jeres), fx

De ordnede sagen på hver sin måde.

De ordnede sagen på hver deres måde.

De havde hver sine favoritter.

De havde hver deres favoritter.

Begge formuleringer må regnes for korrekte. Tidligere var det hver sin der var det almindelige, men nu er hver deres (og hver vores, hver jeres) ved at trænge frem. Der er stadig en del der foretrækker hver sin og regner hver deres for ukorrekt, mens andre har det lige omvendt.

Lige meget hvilken udvej man vælger, risikerer man altså at andre vil stødes over ens sprogbrug.”

Det kunne tyde på, at denne problematik er i overgangsperioden lige nu, hvor vi går væk fra, at det guddødeme skal hedde ”hver sin”, og bevæger os hen imod muligheden for at skrive ”hver deres”. For i denne overgangsperiode er det tit sådan, at folk bliver stødt på manchetterne – ligesom jeg blev og nok også stadig bliver. Men jeg må jo affinde mig med, at det er tilladt at skrive sådan, som jeg troede ikke var tilladt.

En lignende problematik udgøres af de såkaldte pendulord. Se fx sproget.dk’s artikel Pendulord. Det er ord, der svinger fra én bestemt betydning og over mod en anden betydning. Ofte svinger ordet mod den stik modsatte betydning (for at gøre det endnu lettere at træde nogen over tæerne). De ord, som sproget.dk’s artikel omtaler er:

· - bjørnetjeneste

· - laps, lapset

· - godt og vel

· - patetisk

· - ulvetime

· - forfordele

Pendulord er ikke noget nyt fænomen. Tværtimod. Sproget forandrer sig og har altid forandret sig, fordi folk forandrer sig. Det samme gør det samfund, den kultur og den hverdag, som vi lever i og refererer til. Derfor flytter vores referencepunkter sig hele tiden (der kommer nye produkter og varer, nye vaner og arbejdsmetoder og gamle ting forsvinder).

Jeg oplever sommetider, at repræsentanter for ældre generationer end min egen tror, at det her med pendulord er nyt. De bebrejder ’unge mennesker nu til dags’, at de ikke kan tale og skrive ordentligt. Men disse repræsentanter for ældre generationer har sandsynligvis selv spillet en rolle i, at andre ord har skiftet betydning med tiden. De har bare glemt det, eller også var det ikke vigtigt for dem på det tidspunkt, at de stødte nogen på manchetterne ved at bruge et ord i en anden betydning end den gængse eller den, der stod i ordbogen.

Eksempler på ældre pendulord:

· - lemfældig (betød tidligere mild, lempelig)

· - virak (betød tidligere stor hyldest, overstrømmende ros)

· - menneskealder (betød tidligere ca. 30 år, dvs. en generation)

· - overhøre (betød tidligere eksaminere, undersøge, gennemgå et regnskab)

Så hvis du af én, der er ældre end dig, bliver skudt i skoene, at du og din generation ikke kan tale ordentligt dansk, og at I bruger ordene forkert, så ingen kan forstå jer, ja, så bare mind denne person om, at han/hun højst sandsynligt har gjort det samme. Og måske endda stadig gør det. For sådan er sproget: foranderligt.



Introverte og ekstroverte – relationen kikser sommetiderArbejde hjemmefra

Posted by Tanja Sandberg Fri, October 13, 2017 11:00:54

Når det handler om folks måde at være på blandt andre og med sig selv, kan man inddele folk i mange kategorier og holde dem op mod mange spektre. Et spektrum, som interesserer mig, og som hjælper mig til at forstå mig selv, er spektret med introversion og ekstroversion. Det er et spektrum, hvor de to tilstande udgør hver sin ende af spektret, og man kan som person befinde sig på et hvilket som helst sted i det spektrum. Som jeg har forstået det, vil man dog høre til et bestemt sted – have det bedst der på det bestemte sted – mens man kan optræne færdigheder, der normalt hører til andre steder i spektret.

En indikation af, hvor man hører til i spektret – om man er introvert eller ekstrovert, får man ved at foretage denne lille observation af sig selv: Hvilket udsagn kan du svare ja til her?

- ”Efter en lang og hård arbejdsuge glæder jeg mig til at komme ud og drikke fyraftensøl med mine kolleger!”

- – ”Efter en lang og hård arbejdsuge glæder jeg mig til at komme hjem til mig selv og i fred og ro læse en bog og drikke en kop et-og-andet!”

Med andre ord: Bliver dine batterier i selskab med andre mennesker ladet op eller drænet? Eller omvendt: Bliver dine batterier i selskab med dig selv ladet op eller drænet?

Når du har overvejet, på hvilken side af midteraksen i spektret du hører til – om du er mest introvert eller mest ekstrovert – kan du læse videre og holde den lille observation i baghovedet.

Er man fx som jeg temmelig introvert (jeg er dog ikke helt henne i enden af spektret, men derhenad ifølge en test, jeg tog engang), kan man optræne ekstroverte egenskaber som fx evnen til at smalltalke, at være blandt andre mennesker i lang tid ad gangen, at trives med gruppearbejde osv.

Men tit og ofte er det sådan, at introverte føler sig forkerte. De føler, at der er noget galt med dem. At det er de højtråbende eller sociale eller udadvendte bekendte/kolleger/familiemedlemmer etc., som er rigtig på den. Som har styr på sagerne. Som har forstået tingene. De, som til afdelingsmødet har svar på rede hånd, når chefen spørger, hvad man mener om de omfattende afdelingsændringer, som han netop har fremlagt. Hvis du liiiige skal hjem og tænke over det, før du kan svare, så er du nok introvert. Men hvis du straks har en mening, som du gerne fortæller om, er du nok ekstrovert.

Oplever du, at du til selskaber og festlige lejligheder forsøger at blive sat sammen med den ’sjove onkel’, fordi du bliver opfattet som stille og måske lidt kedelig? Så du vil da have godt af at blive rusket lidt op i af ham, der taler konstant? Nej, det er ikke sådan, det fungerer. Bare fordi man ikke altid har noget at sige, betyder det ikke, at man nyder, at andre ævler løs i et væk.

Introverte kan godt lide at være stille sammen med gode venner. Det er også det, der efter min mening karakteriserer et godt venskab: At man kan være stille sammen.

Da jeg var barn og ung, nød jeg at besøge min farmor og lægge puslespil sammen med hende. Der kunne man være stille i adskillige minutter og faktisk i løbet af sådan et besøg ikke sige så voldsomt mange sætninger. Jeg elskede de besøg! Nærhed og nærvær på den stille måde. Det var batteriopladning.

SÅ DET ER HELT OK, hvis man i folkeskolen bliver træt efter en lang dag i skolen blandt alle de andre børn. Jeg vidste ikke, at det var OK …

SÅ DET ER HELT OK, hvis man som gymnasieelev ikke orker – faktisk måske frygter – at tage med til introfesten med alle de nye elever. Jeg vidste ikke, at det var OK …

SÅ DET ER HELT OK, hvis du på det nye arbejde ikke orker at være sammen med dine nye kolleger også til fyraftensøl, når du lige har været sammen med dem hele ugen. Jeg vidste ikke, at det var OK …

SÅ DET ER HELT OK, hvis du som nybagt mor ikke orker at være sammen med de andre i mødregruppen, fordi din baby i forvejen stjæler al din energi. Jeg vidste ikke, at det var OK …

Men jeg er ved at lære det nu! Det er ikke mig, der er noget galt med, når jeg ikke lige orker at være sammen med andre mennesker. Det er ikke mig, der er noget galt med, når jeg ikke altid har noget at byde ind med i en gruppe, der indeholder flere ekstroverte, højtsnakkende mennesker, der lynskifter mellem emnerne. Det er ikke mig, der er noget galt med, når jeg siger nej til hjemmesalgssammenkomster med en hel flok næsten-fremmede kvinder.

Det er jo heller ikke de ekstroverte, der er noget galt med. Det er bare ikke noget godt match!

I nogle situationer kan det selvfølgelig sagtens være det. Vi kan jo lære en masse af hinanden, men hvis man som introvert ikke føler sig forstået – hvis man føler sig trådt for nær eller føler, at man selv svigter sig selv – så kan jeg anbefale, at man tager konsekvensen af det og trækker sig tilbage for en stund, for en dag eller længere tid. Finder tilbage til sin kerne og til der, hvor man kan lade op.

Så kan man møde verden igen med oprejst pande.





Nogle eller nogen?Grammatik

Posted by Tanja Sandberg Sat, October 07, 2017 08:27:42

Problemet med nogen og nogle er, at det ikke er til at høre forskel på de to ord. I al fald ikke, hvis man sjusker lidt med udtalen. Og så kan man jo spørge: Nå, og hvad så? Hvilken forskel gør det, om jeg bruger nogen eller nogle?

Der er en betydningsforskel på de to ord. Nogen betyder nogen overhovedet eller nogen som helst. Det bruges i ikke-sætninger, i hvis-sætninger og i spørgsmål.

Æblemand, kom indenfor. Æblemand, kom indenfor. Har du nogen æbler med til mig i dag?

Hvis du har nogen æbler med, må du gerne komme indenfor.

Nej, jeg har desværre ikke nogen æbler med i dag.


Blog image

– Billede af æblemand, der har alt andet end æbler med i dag.


Nogle bruges derimod i betydningen nogle stykker, et par, en del.

Nogle af æblerne er stødte og brune.

Så man kan altså huske det på, om det er nogen (overhovedet) eller nogle (enkelte). En anden huskeregel er, at nogen minder om det engelske any, mens nogle kan sidestilles med some. Do you have any apples for me? Yes, I have some.

Læs mere: i Håndbog i Nudansk, side 424-426; på sproget.dk under Typiske problemer; under opslaget ”nogen” i Retskrivningsordbogen.



Jamen, er det omsonst? – en lille anekdote om ”falsche Freunde”Oversættelse

Posted by Tanja Sandberg Mon, September 25, 2017 10:13:07

For år tilbage var jeg i Berlin på ferie. Kuplen på Rigsdagsbygningen var ret ny på det tidspunkt og så meget tillokkende ud med sit lette glasudseende. Og – ikke mindst – jeg havde hørt, at man kunne komme derop og gå rundt og rundt og rundt i sneglehusformen af glas og se ned i plenarsalen med de smukke, lilla sæder.

Jeg var lige blevet færdig med gymnasiet og ønskede at prøve mit tyske af i det virkelige liv. Der var en lang, forholdsvis stillestående kø af mennesker på vej ind i bygningen. For at finde ud af, om det kostede noget t komme ind, så jeg rundt efter nogen, jeg kunne spørge. Jeg udså jeg mig mit ’offer’: En kvinde på vej ud af bygningen, som så forholdsvis venlig og tilforladelig ud.

”Entschuldigung,” har jeg nok sagt. ”Kostet es was?” og et kast med hovedet hen mod køen og bygningen. Hun så først lidt spørgende på mig og sagde så: ”Neeeeeein! Es ist umsonst!” og valsede ned ad trappen. Jeg stod lidt mystificeret tilbage, og tankerne flokkedes i mit hoved. ”Er det omsonst at gå ind? Hvorfor står der så mange i kø, hvis det ikke er besøget værd? Det var da spild af penge at bygge den kuppel så!” Men ret hurtigt drog min enestående sproghjerne ( :-P ) den konklusion, at ordet ”umsonst” på tysk måtte betyde noget andet end ordet ”omsonst” på dansk.

Omsonst betyder som bekendt nytteløs, forgæves. Men det er den nutidige betydning! For ifølge Ordbog over det danske sprog, som dækker ord og deres betydninger i det danske sprog fra 1700 og op til 1950, er første betydning af ordet omsonst angivet til at være ”m.h.t. vederlag, løn ell. gengæld […]: uden at vederlag […] modtages ell. ydes.” Først nede under punkt 3 finder vi den betydning, som vi kender i dag.

Gad vide, om der findes danskere, der stadig bruger omsonst i betydningen gratis? Ligesom man gør på tysk?

Men tyskerne kan også bruge ”umsonst”, når de ønsker at beskrive, at noget er frugtesløst eller forgæves. Det er betydning nr. 2 i Duden Online.

Det er altså et ord, hvor man bør være påpasselig med at vælge en ord til ord-oversættelse. Dette ordpar er et eksempel på såkaldte falsche Freunde (faux amis på fransk, false friends på engelsk eller falske venner på dansk. Det er dog sjovest med bogstavrim, er det ikke?). Der er et hav af sådanne ordpar. Med rigelig mulighed for at træde galt for en oversætter!

Sådan er sprogverdenen så forunderlig. Jeg glemmer i al fald aldrig, hvad umsonst betyder på tysk.