SprogNinjas blog

SprogNinjas blog

SprogNinjas blog

Læs om sprog, oversættelse og korrektur. Om en freelancers hverdag og om at arbejde hjemmefra. Om interessen for sproglige spidsfindigheder og fascinationen af spændende fænomener.

Når man tror, man har styr på sagerne – om sprogets foranderlighed

SprogPosted by Tanja Sandberg Mon, October 30, 2017 10:29:25

Jeg skrev for nylig et lettere harmdirrende indlæg til SprogNinjas blog. Her får I lige en smagsprøve:

”Jeg hører oftere og oftere folk – selv sproginteresserede mennesker – tage en mærkelig, grammatisk fejl i deres mund, fx: Vi har forskellige folk i afdelingen med hver deres speciale. ”Hver deres”? Hvad sker der? Hver er et stedord, der står i ental. Derfor kan det kun sættes sammen med sin/sit.”

Og så var det, at jeg undersøgte sagen, så jeg kunne skrive kilder på og foreslå folk links, hvor de kunne læse mere. Og ved I hvad? Man må nu GODT sige ”de har hver deres speciale”, ”vi har hver vores livret”.

Håndbog i Nudansk skriver således på side 255 (Bemærk i øvrigt, at Håndbog i Nudansk benytter sig af valgfriheden omkring startkomma, så måske vil de, der har lært kryds-og-bolle-komma/grammatisk komma føle, at der mangler nogle kommaer):

”I sætninger hvor subjektet (grundleddet) er et pluralisord (flertalsord), kan man både sige hver sin (sit, sine) og hver deres (vores, jeres), fx

De ordnede sagen på hver sin måde.

De ordnede sagen på hver deres måde.

De havde hver sine favoritter.

De havde hver deres favoritter.

Begge formuleringer må regnes for korrekte. Tidligere var det hver sin der var det almindelige, men nu er hver deres (og hver vores, hver jeres) ved at trænge frem. Der er stadig en del der foretrækker hver sin og regner hver deres for ukorrekt, mens andre har det lige omvendt.

Lige meget hvilken udvej man vælger, risikerer man altså at andre vil stødes over ens sprogbrug.”

Det kunne tyde på, at denne problematik er i overgangsperioden lige nu, hvor vi går væk fra, at det guddødeme skal hedde ”hver sin”, og bevæger os hen imod muligheden for at skrive ”hver deres”. For i denne overgangsperiode er det tit sådan, at folk bliver stødt på manchetterne – ligesom jeg blev og nok også stadig bliver. Men jeg må jo affinde mig med, at det er tilladt at skrive sådan, som jeg troede ikke var tilladt.

En lignende problematik udgøres af de såkaldte pendulord. Se fx sproget.dk’s artikel Pendulord. Det er ord, der svinger fra én bestemt betydning og over mod en anden betydning. Ofte svinger ordet mod den stik modsatte betydning (for at gøre det endnu lettere at træde nogen over tæerne). De ord, som sproget.dk’s artikel omtaler er:

· - bjørnetjeneste

· - laps, lapset

· - godt og vel

· - patetisk

· - ulvetime

· - forfordele

Pendulord er ikke noget nyt fænomen. Tværtimod. Sproget forandrer sig og har altid forandret sig, fordi folk forandrer sig. Det samme gør det samfund, den kultur og den hverdag, som vi lever i og refererer til. Derfor flytter vores referencepunkter sig hele tiden (der kommer nye produkter og varer, nye vaner og arbejdsmetoder og gamle ting forsvinder).

Jeg oplever sommetider, at repræsentanter for ældre generationer end min egen tror, at det her med pendulord er nyt. De bebrejder ’unge mennesker nu til dags’, at de ikke kan tale og skrive ordentligt. Men disse repræsentanter for ældre generationer har sandsynligvis selv spillet en rolle i, at andre ord har skiftet betydning med tiden. De har bare glemt det, eller også var det ikke vigtigt for dem på det tidspunkt, at de stødte nogen på manchetterne ved at bruge et ord i en anden betydning end den gængse eller den, der stod i ordbogen.

Eksempler på ældre pendulord:

· - lemfældig (betød tidligere mild, lempelig)

· - virak (betød tidligere stor hyldest, overstrømmende ros)

· - menneskealder (betød tidligere ca. 30 år, dvs. en generation)

· - overhøre (betød tidligere eksaminere, undersøge, gennemgå et regnskab)

Så hvis du af én, der er ældre end dig, bliver skudt i skoene, at du og din generation ikke kan tale ordentligt dansk, og at I bruger ordene forkert, så ingen kan forstå jer, ja, så bare mind denne person om, at han/hun højst sandsynligt har gjort det samme. Og måske endda stadig gør det. For sådan er sproget: foranderligt.



  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.